Chrisas Chinchilla

 

Nyheder 2009

27.12.09

Supreme og Tillas Lille øger meget i vægt, så vi regner med hun er drægtig med Ritterspach´s Star. Forventet fødsel kan tidligst være omkring 18.01.2010. Sacha (Pema´s )som ejer Lille glæder sig meget til den forestående fødsel samt kommende unger.

 

16.12.09

Vi vælger at tage Embla´s Capri ud af avl, hun er dermed flyttet sammen med de to andre tøser Chelsey og Palisja, en sammensætning som er gået uden nogen problemer. Taking Chances er flyttet ind hos Chrisas Elmander, ogsa her er sammensætningen gået over alt forventning. Man skulle tro de har boet sammen altid. Dejligt når sammensætningerne går gnidningsløst. Chrisas Eliaz (Louisa og Sørig´s Pandito of the Year´s brown ebony dreng) er flyttet for sig selv.

 

06.12.09

Nu må det altså bare stoppe, nok er nok. En meget stor sorg rammer os endnu gang. Denne gang er det Chrisas Indiano (mors dreng). Vi har ingen idé om hvad der har ramt ham. Vi fandt ham liggende i sit hus, så forhåbentlig er han sovet stille ind. Det er sg hårdt at miste, og så tidligt efter de andre to. Det er lige før man kaster håndklædet i ringen og siger "så stopper vi med opdræt", men vi må huske på at livet trods alt går videre og en masse andre uldtotter sidder og har brug for os. En dag kan vi forhåbentlig vende den store sorg til glæde, glæden over alle de dejlige minder vi fik sammen med dem der ikke er mere. "Kære Indiano. Du var noget helt specielt og i den grad din mors dreng. Elskede at blive nusset under hagen, du nærmest tiggede om det ved at ligge hovedet på skrå, og altid lykkes det dig at få en "nussetur" for hvem kunne stå for det. Ja hvem kunne stå for din skønhed, det var bestemt ikke uden grund at du opnåede at blive svensk champion. Sammen opnåede vi en masse dejlige oplevelser, disse er i mit hjerte gemt, og når savnet og smerten bliver for stor, finder jeg disse frem og trøster mig med. Du gav så meget, ikke mindst nogle dejlige unger sammen med Taking Chances. Heldigvis er nogle af dem blevet boende her, og jeg håber at de følger i dit fodspor, nogle er allerede godt på vej. Du vil altid have en stor plads i vore hjerter, og du er elsket og savnet, mors engel" Ære være Chrisas Indiano´s minde.

 

28.11.09

Chrisas Dark Pors og Chrisas & Tellus Let´s make a Memory sat sammen uden de store problemer. De fandt hurtig sammen, og siden har de været uadskillelige.

 

17.11.09

Endnu en stor sorg rammer os. Det er altså for meget, tænk at man skal miste to skønheder så tæt på hinanden, vi er dårlig kommet os over Miss Cute, førend en ny sorg er over os. Idag har vi måtte sige farvel til Supreme & Tillas Othello. Imorges var han frisk (virkede han ihvertfald til), da jeg kommer hjem fra job, finder jeg ham liggende i sit hus, meget dehydreret og med en slem diarré. Jeg har ikke den fjerneste idé om hvad der er sket ham, men jeg tager ham ud og forsøger at få noget væske i ham. Han lader desværre allerede til at han har givet op. Inden jeg når at ringe til doktor dyr bliver hans vejrtrækning dårligere,  jeg putter ham ind til mig, og der går ikke mange minutter før end han tager til de evige rosinmarker - vrææææl. "Kære Othello. Det er næsten ikke til at bære, at du på den måde og tilmed så hurtigt, har valgt at tage til de evige rosinmarker. Når det ikke kan være anderledes er jeg glad for du ventede til jeg kom hjem, så vi fik sagt farvel. Det er ubegribeligt jeg ikke skal se dig igen, du var en meget egenrådig og bestemt chin. Altid var du klar til at snakke, du var nysgerrig og elskede at lege. Jeg håber du har noget at gøre Dark Pors drægtig. Du fik ikke lov at blive gammel, og der var stadig mange ting vi skulle have oplevet sammen. Vi er glade for den tid vi fik sammen og for de gode minder du gav os." Ære være Othellos minde

 

 

10.11.09

Vores datter Sacha (PemasChins) har overtaget Chrisas Indian Zero.

 

09.11.09

En stor sorg rammer os. Vores super skønne og dejlige Miss Cute sidder og hænger, og vi fornemmer hurtigt der er noget helt galt med hende. Det viser sig også at hun har savlet, så vi må til dyrlægen og få tjekket tænder. Desværre viser vores bange anelser at holde stik, og da det er ret slemt på de bagerste tænder vælger vi at tage den tunge beslutning og lade Miss Cute komme til de evige rosinmarker. En beslutning som vi er utrolig plaget af, vi er utrolig kede af at måtte sige farvel til denne skønhedsdronning. "Kære Cute. Du var en stor flot skønhed, med et så dejligt temperament. Du var vores skønhedsdronning. Du gjorde det altid godt på div. udstillinger, og du var en dejlig snakkesaglig chin. Der bliver tomt uden dig, ikke mindst for Memory som jeg ved også vil komme til at savne dig. Alverdens chins vil aldrig kunne erstatte dig. Du vil altid være i vore hjerter, en storhed som dig kan man aldrig glemme. Det gør os ondt at skæbnen ville dig det sådan, det er svært at forstå, men måske der var brug for en skønhed til at lyse op på de evige rosinmarker. Vi håber du har det godt hvor du er nu, og hopper glad rundt mellem alle de andre smukke englechins." Ære være Miss Cute´s minde.

 

 

08.11.09

Chrisas Indian Zero og SG´s Red Hot Chili Pepper sat sammen. En sammensætning som gik uden problemer, det var kærlighed ved første blik.

 

07.11.09

DCKF (Dansk ChinchillaKæledyrs Forening) afholdte udstilling i Føllenslev på sjælland, DK. Vi deltog med ialt 11 chins, og Pemas med 2 chins. Vi Havde en rigtig hyggelig dag i dejligt selskab. En kæmpe tak til DCKF, som afholdte en super god udstilling. Også en tak til alle Jer andre som var med at gøre dagen god. Præmier blev det skam også til. Tilsammen løb Chrisas og Pemas med fire 3.-pladser og fire 1.pladser, så vi klager bestemt ikke. En stor tak skal da også lyde til Petpile som havde doneret ekstra præmier til bla. dagens 1.-pladser. Vores chins blev vældig glade for hængekøjerne. Vi vil også byde et nyt medlem af Pemas klanen velkommen. Det lykkedes nemlig Sacha at få lov at købe en vældig flot Black velvet pige af Skovsgaarde. Indtil videre skal hun sidde sammen med Chrisas Indian Zero, og parret bliver dermed et samarbejde mellem Chrisas og Pemas.

 

02.11.09

Vi har besluttet at Sørig´s Pandito of the Year og Louisa´s brown ebony dreng skal blive her hos Chrisas. Vi har navngivet ham Chrisas Eliaz.

 

01.11.09

Det lader til der er kommet gang i parringerne. Idag fandt vi en parringsprop hos Miss Gangster og Chili Pepper. Dette er første gang de skal have unger, og vi ser meget frem til dette.

 

29.10.09

Vi har tilmeldt ialt 12 chins, Pemas 2 chins til udstillingen i Føllenslev. Vi har fundet parringsprop hos Chrisas Pusle og Chrisas Zachary. Parret er ejet af Pemas chins, så Sacha venter spændt på deres fødsel først i det nye år.

 

07.10.09

Overraskelsernes tid er ikke forbi endnu. Igennem længere tid, har jeg gået rundt og spurgt mine hunner om ikke snart vi skulle have lidt unger igen, men ingenting skete, ihvertfald ikke før idag. Det var en kæmpe overraskelse og komme hjem fra job og se Pandito og Louisa nu ikke længere var to i buret, men derimod 3. Med meget store øjne så jeg den skønneste brown ebony dreng sidde tæt ind til Louisa. Den lille ny dreng vejer 36 g. Vi havde ikke den fjerneste anelse om Louisa var drægtig, men det er ikke første gang hun snyder os på denne måde. Selv buret bar ikke præg af en fødsel. Kun en lille bloddråbe på Louisa´s bagpote, fortalte os at den var god nok. Vægtforøgelse har der heller ikke været noget af, men nu er han her og han er bare noget af det dejligste. Både Louisa og Pandito blev for kort tid siden SUCH på udstillingen i Sverige .

 

05.10.09

Hjemmesiden opdateret bla. på udstillingresultater og bursider. Den trængte virkelig til at blive ajour igen.

 

01.10.09

Vi har besluttet ikke at satse på Chrisas Count on me i vores avl. Han er utrolig skøn, og vi er kede af den beslutning, men han er ikke vokset som forventet. Det kan jo være det kommer, men indtil videre så hygger han sig alene, med en masse ekstra forkælelse af os. Lille og Star er nu de bedste venner, og trods alt glade for hinandens selskab.

 

30.09.09

Nu er  projekt restaureringen samt bygning af nye bure endelig færdig. Selv synes vi det er blevet rigtig godt, og alle har fået nye høhække samt tunnler og hængekøjer, hvilket er et stor hit hos vores chinbasser.

 

29.09.09

Så blev det den store sammensætningsdag. Vi har sat følgende par sammen: Ritterspach´s Star - Supreme & Tillas Lille, NC´s Zaza - Chrisas Indian Rose, Chrisas Pentagon - Supreme-chins Vanessa, Miss Gangster - Chilli Pepper samt Supreme-chins Othello - Chrisas Dark Pors. Næsten alle sammensætninger var en kæmpesucces og uden nogen form for problemer. Kun et enkelt par Star og Lille har lidt problemer med hinanden, men vi tager det i deres tempo, og håber det lykkes.

 

26.09.09

SCAF (Svensk chinchillaforening) afholdte udstilling i Norrköping. Vi deltog med 8 chins og vores datter (Pemas Chinchilla) med 2 chins. Det gik utrolig godt, og vi er meget stolte af vores dyr. Vi fik 3 nye champion (SUCH), nemlig Chrisas Kangaroo, Louisa, og Sørig´s Pandito of the Year. Sacha´s Chrisas Zachary blev ligeledes SUCH. Der kan ses flere resultater under "udstilling". Vi havde en super og lang tur, men hvad betyder det når man er i godt selskab. End nu engang tak til SCAF for en god udstilling, til alle for en god dag, og især til "tour-holdet" som i den grad gjorde dagen mindre lang og kedelig. Tak for mad og drikke. Det var den sidste svenske udstilling for os i år, vi glæder os allerede til næste års udstillinger. Vi ses.

 

25.09.09

Vi har i den seneste tid haft dels en del at se til og dels noget sygdom, dette har desværre resulteret i at dagbogen ikke er blevet opdateret længe. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke er sket noget hos Chrisas, i den forgange periode. Chinchillastars Precious og Almost Famous standard og pink white pige, Ritterspach´s Star og Sørig´s if only I could´s violette dreng, samt Taking Chances og Chrisas Indiano´beige og black/white dreng er alle flyttet hjemmefra. Vi ønsker dem og alle deres nye ejere held og lykke fremover. Desværre har vi også måtte sige farvel til Bailey, Naturechins Yochana, samt Sørig´s if only I could. De er alle savnet, og må de hvile i fred. Ære være de tre pigers minde

 

15.07.09

Chinchillastars Precious og Almost Famous standard pige reserveret.

 

27.06.09

Taking Chances og Chrisas Indiano´s blak/white dreng reserveret, samtidigt er han navngivet til Chrisas Texas Ranger.

 

26.06.09

EN STOR OG GLÆDELIG DAG. Taking Chances lod os heldigvis ikke vente så længe som vi havde forventet. Til morgen så to dejlige drenge nemlig dagens lys. En beige ebony på 42 g, samt en black/white ebony på 46 g. Sidstnævnte er meget mørk, men vil med tiden helt klart lysne. Det bliver spændende at følge hans udvikling. Der er lutter idyl hos den lille ny familie, selv far Chrisas Indiano hjælper allerede til med pasningen .

 

14.06.09

Helt tilfældigt og meget overraskende har jeg mærket liv i Taking Chances, hvilket betyder hende og Chrisas Indiano nu venter deres 3. kuld om en lille måneds tid.

 

07.06.09

Chinchillastars Precious og Almost Famous pink white hun navngivet. Hun skal hedder: Chrisas The Angel of Crystal.

 

05.06.09

EN STOR OG GLÆDELIG DAG, og så alligevel ikke helt. Sørig´s If Only I could fødte til morgen to dejlige violette unger. Ved nærmere tilsyn opdager vi, at den ene, den mindste som er en hun på kun 29 g, har problemer med bagbenene. Det viser sig at vi er nød til at sende hende til de evige rosinmarker, grundet venstre bagben virker lamt og kan ikke bruges, mens det højre vender forkert og poten ligger op langs haleroden. Et trist syn, og kedeligt at vi må tage afsked med hende. Ære være den lille pige´s minde. R.I.P lille skønhed. Den anden unge er en violet dreng som er 100 % frisk. Han vejer 42 g. Far Star har de sidste to dage ikke veget fra Only´s side, og nu hvor ungerne er født, tager han fuldt ud del i pasningen. Han er ved Only og sin søn´s side konstant, og vi skal ikke prøve på at tage hans unge. Heldigvis fik vi allernådigst lov at låne ham til et par billeder .

 

03.06.09

En trist dag. Chinchillastars Precious og Almost famous pink white dreng er kommet til skade med sit øre. Om han har været i slåskamp med sine søskende eller om han er kommet i klemme ved en evt. genparring ved vi ikke. Da han samtidigt har tabt sig en del begynder vi at hjælpe med mælk. Til at starte med går det fint, men efterhånden bliver den fyr svagere og svagere, og til aften finder vi ham i buret. Han har forladt os og er taget til de evige rosinmarker. Ære være lilledrengens minde. R.I.P søde ven.

 

02.06.09

Chinchillastars Precious og Almost famous pink white pige er reserveret.

 

01.06.09

EN STOR OG GLÆDELIG DAG. Idag kom 3 skønne unger til verden. En pink white pige på 51 g, en standard grå pige på 54 g, samt en pink white dreng. Forældre til skønhederne er SUCH Chinchillastars Precious og Almost famous. Precious passer godt på de små, mens Fame har taget flugten til øverste hylde, så han kan sidde der i ro og mag .

 

23.05.09

SCAF (Svensk chinchilla forening) afholder udstilling i Arentorp. Grundet sygdom måtte vi desværre melde fra til denne udstilling. Vi vender stærkt tilbage til efteråret.

 

18.05.09

Har lidt haft på fornemmelsen at Chinchillastars Precious kunne være drægtig, og idag fik vi det bekræftet. Vi har nemlig mærket liv i maven på hende, så indenfor den næste måneds tid vil nye Fame og Precious babyer se dagens lys.

 

11.05.09

Sørig´s If only I could og Ritterspach´s Star´s to vilette unger navngivet. Hunnen skal hedde Chrisas Rock Angel, og hannen Chrisas Rock Star.

 

07.05.09

Har uden problemer sat Laika og Oliver sammen. Sammensætning gik så nemt, at man skulle tro de altid havde siddet sammen. De er utrolig glade for hinanden, og hænger konstant sammen.

 

06.05.09

Velkommen hjem til Flensburg´s Laika. Laika er en stor flot brown velvet  skønhed som vi er meget glade for at få lov at købe. En stor tak til Anette for at vi blev de nye heldige ejere af Laika. Vi skal nok passe godt på hende. Til at starte med skal Laika danne par med NC´s Oliver .

 

01.05.09

Sørig´s If only I could tger en del på i vægt, så vi regner med hun er genparret.

 

26.04.09

DCKF (Dansk Chinchilla forening) afholder udstilling i Løsning, Vi kan desværre ikke deltage denne gang, men håber I andre har haft en god dag og kommet hjem gode resultater.

 

25.04.09

Velkommen til to nye SUCH. SCAF (Svensk chinchillaforening) afholdte udstilling i Hallsberg. Vi deltog med 7 chins og vores datter (Pemas Chinchilla) med 2 chins. I den forbindelse fik to chins (Chinchillastars Precious og Pemas Miss Cute), deres tredje cert og er nu SUCH. Super super skønt. Selvfølgelig er vi også stolte af vores andre chins, som også gjorde det utrolig flot på udstillingen. Ialt blev det for Chrisas til en 5.-plads, to 3.-pladser og fire 1.-plads samt en BIJ (Chrisas Indian Zero). Pemas fik to 2.-pladser. Alle chins fik præmie med hjem, da Tillas Zenius som fik en 5.-plads også fik præmie som "klassens klovn". Den skulle nok have heddet "klassens udbryder", da han ødelagde først en udstillingsfælde, og var godt i gang med nr. 2 på dommerbordet. Se flere resultater fra dagen under udstilling - Halsberg 2009. Det var en lang tur, men den var i den grad også hyggeligt, lærerig (sprogkursus i dansk/svensk hi hi) og ikke mindst underholdende. Tak til "tourholdet" SCAF og alle jer andre der var med til at gøre dagen god. Vi ses til næste udstilling.

 

24.04.09

Louisa og Sørig´s Pandito of the year´s tov pink white han (Chrisas Magic Suprise) er flyttet hjemmefra. Vi ønsker ham og hans nye ejer held og lykke fremover.

 

10.04.09

Desværre blev det ikke til nogen Embla´s Ricky Blue og Tillas Zenius babyer i denne omgang. Forhåbentlig sker der noget i nær fremtid.

 

21.03.09

Jeg er ikke sikker på Embla´s Ricky Blue er drægtig. Hun øger ikke rigtig vægt, og lader heller ikke til at have mave, men nu må vi se.

 

14.03.09

SCAF (Svensk chinchillaforening) afholdte udstilling i Tenhult, hvor vi deltog med 8 dyr, og vores datter (Pemas) deltog med 3 dyr. Det gik endnu engang over alt forventning, og vores dyr klarede det rigtig flot og gjorde os endnu engang stolte. Alle vores dyr fik cert, Sacha havde to chins der fik cert. Placeringsmæssigt var det lidt blandet. Der var 1., 2., 3., 4., 5. og sågar en 9.-plads, dog stadig med cert. Vi havde en dejlig men også meget lang dag. En stor tak til alle for en dejlig dag, og tak til AW for turen.

 

12.02.09

EN STOR GLÆDELIG DAG. Da jeg til morgen kom ud til chinbasserne, havde Sørig´s If Only I could veer. Et par timer senere var der kommet tre skønne violette unger til verden. Det er en dag senere end forventet fødsels, og helt sikkert dejligt for Only som længe har lignet en fodbold. Desværre var den ene unge, en pige på 47 g, død ved fødslen, men der er da to andre vi kan glæde os over. En pige på 43 g og en han på 40 g. Ritterspach´s Star er den stolte far, som troligt vogtede over Only under hele fødslen. Nu hvor det er overstået tager han del i den lille ny familie og passer godt på såvel Only som unger. De alle putter trygt og godt i deres hus . If only I could - og det kunne hun :-)

 

05.02.09

En sorgens dag, især for vores datter Sacha (Pemas chinchilla). Sachas skønne pige Pemas Candyfloss er ikke længere iblandt os, istedet har de evige rosinmarker ny fornøjelsen af hende. Præcis hvad der er sket har vi ingen idé om. Til morgen hang hun lidt, hun virkede ked og trist. enere på dagen var hun ikke blevet bedre og jeg tog hende ud og nussede som hun elskede at blive, kort tid efter sov hun ind i mine arme. " Kære Candy. Du var en stor flot skønhed, med et så dejligt roligt temperament. Altid stak du hoved frem for at sige hej, altid var du der kom vi kom. Du elskede at komme ud og ligge i vores arme. Du efterlader et tomrum, du er elsket og ikke mindst savnet. Vi og især Sacha havde store forventninger til dig, og havde regnet med vi skulle have mange dejlige oplevelser sammen, men sådan skulle det ikke være. Hvad så end det var der alt for tidligt tog dig herfra, så håber vi du har det godt hvor du er nu, og der er nogle andre engleshins du kan putte sammen med" Ære være Candy´s minde. R.I.P vor dejlige pige .

 

04.02.09

Louisa & Sørig´s Pandito of the years pink white han reserveret.

 

03.02.09

EN STOR GLÆDELIG DAG. - og sandelig også en stor overraskelsesdag. Her gik vi og troede, at årets første kuld ville komme fra Only, men der blev vi godt og grundigt snydt for Louisa og Pandito ville det anderledes. Vi havde ingen agning om Louisa var drægtig, hun så ikke stor ud, havde ikke rigtig mave og havde heller øget meget i vægt. Så det var noget af en overraskelse at komme hjem og se Louisa sidde stolt med sine unge. Det blev til en super lækker pink white han på 52 g, utroligt hun har kunne skjule ham, men ikke desto mindre, har hun i den grad  gjort det. Louisa er meget stolt og glad for sin lille ny, mens Pandito vist ikke helt forstår hvad han nu er for en. Han kommer forsigtigt forbi ind imellem og kigger til Louisa og sønnike, ellers passer han sig selv og ser på fra en vis afstand .

 

28.01.09

Resultater fra udstillingen i Hovborg lagt ind.

 

25.01.09

Chrisas Indiano og Taking Chances Medium ebony dreng (Chrisas Moutain High) er flyttet hjemmefra. Vi ønsker ham og hans nye ejer held og lykke fremover. Har lavet et par sammensætninger mellem hhv. Chrisas Lets make a Memory og Pemas Miss Cute samt Chrisas og Pemas Audi og Chrisas Kangaroo. Begge sammensætninger er gået utrolig godt og uden problemer, nærmest som om de ikke har lavet andet i livet end sidde sammen.

 

24.01.09

Internationale udstilling i Hovborg, DK. Vi deltog med ialt 14 dyr, 2 af dem var Sacha´s (Pemas). Det gik over alt forventning, og vi har al mulig grund til at være tilfreds og ikke mindst stolt af vores dyr over dagens høst. Chrisas Indiano og NC´s Oliver vandt begge deres klasser, Taking Chances, Pemas Miss Cute og Chrisas Kangaroo, fik alle en flot 2.-plads i deres klasser, mens  Chrisas Elmander og Chrisas Indian Zero begge fik en 3.-plads i deres klasser. Øvrige uldtotter blev dog ikke placeret i top 3, men lå ganske flot til i klassementet og med pæne point. Derudover blev Chrisas Indiano "Bedste han" og Chrisas fik prisen for "5 bedste dyr". Tak til DCKF for en god udstilling og til alle for en rigtig god dag i hyggeligt selskab. Velkommen hjem til Supreme Chins Vanessa. En rigtig dejlig White ebony pige, som vi er glade for vi var så heldige at måtte købe.

 

19.01.09

Chrisas Indiano og Taking Chances medium ebony dreng (Chrisas Mountain High) reserveret. Har mærket liv i maven på Sørig´s If only I could.

 

03.01.09

Chrisas Indiano og Taking Chances brown ebony pige (Chrisas Pina) er flyttet hjemmefra. Vi ønsker hende og hendes nye ejer held og lykke fremover